Uddannelsesvejledning
Uddannelsesvejledningen i Gentofte Kommune varetages af UU-Gentofte. Uddannelsesvejlederens opgave er at vejlede om valg af ungdomsuddannelse, dvs. de uddannelser man kan tage i direkte forlængelse af grundskolen, herunder også specialiserede tilbud og alternative veje.
Hvis du som elev eller forælder har spørgsmål til, hvad der skal ske efter grundskolen, eller du har behov for uddannelsesvejledning, er du altid velkommen til at kontakte skolens vejleder Sofie via Aula eller på tlf.: 21 48 43 10.
Uddannelsesvejledning efter grundskolen
Unge i Gentofte kan få vejledning af en uddannelsesvejleder fra UU-Gentofte, frem til de fylder 25 år og indtil de har gennemført en ungdomsuddannelse. Herefter kan eVejledningen hjælpe med specialiseret viden og med vejledning på uddannelsesområdet.
I er altid velkomne til at kontakte UU-Gentofte på tlf.: 39 98 32 00. I kan også skrive til os via: digital post til Gentofte Kommune. I skal logge ind med MitId og skrive ’UU-Gentofte’ i emnefeltet.